Gå til hovedindhold

Grøn Omstilling af Håndværkertransport

Samarbejde om grønnere transport i håndværkerbranchen

Indhold

    Formål

    Indsatsen for grøn omstilling af håndværkertransport fokuserer på, hvordan håndværkervirksomheder kan bidrage til mindre og grønnere transport i Aarhus. Indsatsen fungerer som et dialogforum, hvor håndværkerbranchen og Aarhus Kommune arbejder sammen om at identificere løsninger, som både reducerer klimaaftrykket og understøtter virksomhedernes mulighed for at drive forretning.

    Transport er en af de største kilder til CO₂-udledning i Aarhus, og håndværkerbranchen spiller en vigtig rolle i omstillingen. Gennem dialogmøder, faciliteret af Aarhus Kommune, har branchen drøftet muligheder og barrierer for blandt andet omstilling til elbiler, reduktion af trængsel, parkering i bymidten og grønne krav i offentlige indkøb.

    Målet er at understøtte en grøn omstilling af transporten, som både gavner klimaet, fremkommeligheden i byen og håndværkervirksomhedernes hverdag.

    Indsatsen er startet som en del af EU-projektet GLEAM NSR (Green Logistics for a just net zero carbon economy, som løber frem til 2027, hvor Aarhus sammen med en række andre europæiske byer skal blive klogere på, hvordan kommuner kan understøtte SMV’erne i den grønne transformation af byens logistik. ​

    Deltagere

    Indsatsen faciliteres af Aarhus Kommune i samarbejde med Aarhus Håndværkerforening, TEKNIQ Arbejdsgiverne og DI Byggeri. Deltagerkredsen er en række virksomheder fra den aarhusianske håndværkerbranche.

    Materialer

    Indsatsen har resulteret i et fælles sæt anbefalinger til både håndværkerbranchen selv og til Aarhus Kommune.

    Anbefalinger til grøn omstilling af transporten i håndværkerbranchen

    Anbefalinger om blandt andet omstilling til elbiler, reduktion af trængsel, parkering og grønne indkøb, som skal understøtte en grønnere transport i Aarhus med fokus på, hvad branchen selv kan gøre, og hvordan Aarhus Kommune kan understøtte.

    Sidst opdateret: 28. august 2026