Gå til hovedindhold

Grøn Medarbejdertransport

Værktøjer og løsninger til grønnere medarbejdertransport.

Indhold

    Formål

    Arbejdsgruppen for grøn medarbejdertransport fokuserede på at gøre det lettere for virksomheder at fremme bæredygtige transportvaner blandt medarbejdere. Gruppen blev ledet af Bestseller og samlede virksomheder og organisationer, der ønskede at reducere CO₂-udledninger fra transport til og fra arbejde samt i arbejdstiden.

    Transport er en af de største kilder til CO₂-udledning i Aarhus, og indsatsen spiller derfor en vigtig rolle i målet om CO₂-neutralitet i 2030. Arbejdsgruppen har haft fokus på at omsætte ambitioner til konkrete løsninger, som kan implementeres i virksomhedernes hverdag.


    Deltagere

    Arbejdsgruppen blev ledet af Bestseller. Derudover deltog Salling Group, Vestas, VIA University College, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland og Aarhus Kommune.


    Materialer

    Arbejdsgruppen har udviklet en række materialer, der kan hjælpe virksomheder i gang med grøn medarbejdertransport:

    Guide til grøn medarbejdertransport

    Et praksisnært idékatalog med inspiration og konkrete tiltag inden for bl.a. cykling, kollektiv transport, bilisme og arbejdsforhold.

    Survey til kortlægning af transportvaner

    Et værktøj, der kan hjælpe virksomheder med at skabe et overblik over medarbejdernes transportmønstre og identificere, hvor indsatser vil give størst effekt.

    Webinar med virksomheder

    Indblik i hvordan Bestseller og Salling Group arbejder med grøn medarbejdertransport i praksis.

    Sidst opdateret: 14. september 2026