Energispring
Strategisk samarbejde omkring energieffektiviseringer.
Formål
Hvordan kan virksomheder bruge mindre energi, reducere deres CO₂-udledning og samtidig styrke økonomien i driften? Det er omdrejningspunktet for Energispring Aarhus, som Klimaalliancen Aarhus har indgået et strategisk partnerskab.
Energispring Aarhus ledes af Kredsløb og samler bygningsejere, administratorer og virksomheder, der ønsker at energioptimere deres bygningsmasse. Som partner får virksomhederne adgang til ny viden, sparring med fagfæller, indsigt i energidata og inspiration fra konkrete løsninger hos andre virksomheder. Det giver mulighed for at identificere rentable energioptimeringer og kvalificere investeringer i både den daglige drift og på længere sigt.
Virksomheder over for et energisystem i forandring og et stigende fokus på energieffektivisering. Andelen af vedvarende energi øges, og det stiller nye krav til kompetencer og systemer. Samtidig med er der både på europæisk, nationalt og lokalt niveau vedtaget målsætninger om CO2-reduktioner fra energiområdet. Derfor er der værdi i at dele viden, erfaringer og løsninger på tværs.
En vigtig del af Energispring er muligheden for at lære af andre, der står med nogle af de samme udfordringer. Under møderne kan virksomheder dele erfaringer, få inspiration til nye tiltag og være med til at synliggøre gevinsterne ved konkrete energioptimeringer. Energispring kobler dermed god forretning med grøn omstilling: Virksomhederne kan reducere energiforbrug og driftsomkostninger, samtidig med at de bidrager til Aarhus' mål om CO₂-neutralitet.
Deltagere
Energispring Aarhus ledes af Kredsløb og samler virksomheder og organisationer, der ønsker at reducere deres CO2-udledning gennem energieffektiviseringer i deres bygningsmasser. Partnerskabet tæller 53 partnere (pr. juli 2026) på tværs af virksomheder, organisationer og boligforeninger.
Du kan læse mere her: https://www.kredslob.dk/erhverv/samarbejde/energispring